Årstræf på Hjerting Badehotel

 

Årstræf 2016 på Hjerting Badehotel.  

Tid: Fredag den 10. juni – søndag den 12. juni 2016.

Mødested: Hjerting Badehotel, Strandpromenaden 1, 6710 Esbjerg V.

Datoer: Lørdag den 11. juni – søndag den 12. juni 2016, med mulighed for at komme allerede fredag den 10. juni fra om eftermiddagen, ca. kl. 16.00.

Hjerting Badehotel ligger ved Ho Bugt, og er gennem årene vedligeholdt med pietet og har således bl.a moderne værelser og restaurant, samt stor P-plads til vores biler, hvilket vil give en flot ramme om vort træf. Nærmere om Hjerting Badehotel kan ses på www.hjertingbadehotel.dk

Forventet program:

Fredag:

Når vi har indkvarteret os, og måske kigget ind i den hyggelige pub Ship Inn, er der middag med

to retters menu kl.19.00.

Lørdag:

Morgenbuffet fra kl. 8:00 for de allerede indkvarterede.

Mødetid kl. 10:00.

Vi kører en tur, der gennem det sydvestjyske landskab bringer os til Henne Strand, til Blåvands Huk med Blåvand Fyr og til Skallingen. Vi spiser frokost undervejs.

Tilbage på Hjerting Badehotel er der kaffebord og derefter guided strandvandring. Derefter vil der være tid til afslapning efter eget behov, inden vi kl. 19.00 sætter os til bords for at nyde Badehotellets tre retters sæsonmenu i vort eget selskabslokale med havudsigt, Hvornår vi siger godnat, det har arrangementsgruppen ikke programsat.

Søndag:

Morgenbuffet fra kl. 8:00, og efter at have afleveret hotelnøglerne og afregnet eventuel klatgæld kører vi kl. 10.00 over Esbjerg Havn og langs Vadehavsdiget til Ribe. Efter en 3 – 4 stop undervejs vil vi kl. ca. 12.30 være fremme ved Restaurant Sælhunden, som vil være rammen om træffets afslutningsfrokost, der (med mindre særligt kræsne deltagere allerede ved tilmeldingen har tilkendegivet deres handikap) i år vil være skipperlabskovs.

Prisen for hele arrangementet med hotel, morgenmad og middage samt frokost lørdag og søndag bliver pr. person:

Kr. 1.350 perioden lørdag til søndag i dobbeltværelse.   Pris for enkeltværelse: kr. 1.600

Kr. 1.700 perioden fredag til søndag i dobbeltværelse.   Pris for enkeltværelse: kr. 2.200

Drikkevarer på Hjerting Badehotel og på Sælhunden vil være for egen separate afregning.

Tilmelding:

Vedlagte tilmeldingsblanket bedes benyttet eller anvend mail med de samme oplysninger til vor klubformand Peter Jørgensen, formand@tr-club.dk senest den 12. april 2016.

Betaling til klubbens girokonto 5342791 med angivelse af +01 i kortart ved betaling via Netbank.

Antal deltagere: Bestemmes af antal værelser; vi har i øjeblikket 18 værelser. Så ”først til mølle”!

Inden vi mødes, vil der som sædvanligt blive udarbejdet deltagerliste m.v.

Vi ses med fødderne i Ho Bugt.

Tonny og Hans, Lisbeth og Erik, Karin og Peter.

Årstræf, 10.-12.06.16.