Årstræf iTR-Club.dk.
Årstræf iTR-Club.dk.
Tid: fredag den 14. juni – lørdag den 15. juni – søndag den 16. juni 2024.
Sted: Hotel Milling Søpark, Vestergade 29, 4930 Maribo https://millinghotels.dk/hoteller/milling-hotel-sopark/
Programmet er ikke endelig planlagt i detaljer, men er som følgende (med forbehold for programændringer):
Fredag den 14. juni 2024:
- Det er muligt at ankomme til hotellet fra kl. 14.00, hvor man indlogerer sig på sine værelser.
- Om eftermiddagen er der kaffe og hjemmebagt kage.
- Til aften serveres der en 2-retters menu bestående af forret og hovedret.
- Efter aftensmaden er der ”fri leg” og man kan fordrive tiden med social snak med de andre, hvor der som regel altid er en masse at tale om siden sidste gang vi mødtes.
- Drikkevarer generelt er for deltagernes egen regning.
Lørdag den 15. juni 2024:
- Om morgenen er der stor morgenbuffet.
- Herefter kører vi alle i samlet flok rundt på Lolland, hvor vi bl.a. i Rødby skal se Femern tunnelbyggeriet, køre gennem Nakskov, vi skal se Dodekalitten, vi følger nordkysten og oplever de små snoede veje, gennem skove, over mindre bakker samt det flade landskab som kendetegner Lolland – måske ser vi også en roemark eller 2. På vejen gennem landskabet, finder vi et smukt sted, hvor de smurte madpakker, fra hotellet, indtages i det fri.
- Tilbage på hotellet, bliver der muligheder for selv, at udforske Maribo, hvor man bl.a. kan besøge Domkirken, Frilandsmuseet, de gamle huse eller blot gå en tur i byen og shoppe eller måske indtage en kold fadøl på en fortovscafé.
- Den endelige tur er ikke planlagt i detaljer på nuværende tidspunkt, men glæd jer der er mange og spændende seværdigheder i den del af Danmark, som måske i TR regi er lidt overset.
- Om aftenen er der festmenu hvor vi får vores egen lokale, og hvor der serveres en 3-rettes menu, med efterfølgende kaffe eller the og en småkage.
- Drikkevarer generelt er for deltagernes egen regning.
Søndag den 15. juni 2024:
- Om morgenen er der igen stor morgenbuffet.
- Efter morgenmaden afholdes der generalforsamling for dem som ønsker dette, inden vi forlader hotellet.
- Efter morgenmaden pakker vi og afregner med hotellet inden generalforsamlingen.
- Efter generalforsamlingen kører vi alle i samlet flok nordpå mod den sydlige del af Sjælland, for igen at oplever nye små og snoede veje, nu med flere bakker i landskabet.
- Vi slutter et sted på Sydsjælland, hvor vi spiser frokost inden vi siger farvel og tak for denne gang. Bemærk at denne frokost ikke er en del af årstræffet, men som en del af generalforsamlingen, hvor klubben er vært for denne frokost inkl. en tår at drikke, samt lidt kaffe efterfølgende.
Tilmelding skal ske på vedlagte tilmeldingsblanket, hvor også priser, kontonummer mm fremgår. Husk at alle oplysninger skal udfyldes på tilmeldingsblanketten.
Bemærk venligst:
- at sidste frist for tilmelding er mandag den 1. april 2024.
- at tilmelding først er gældende, når klubben har modtaget din tilmeldingsblanket på mail, samt din indbetaling.
- hvis du er allergisk eller skal have speciel mad, så giv os endelig besked på en mail, så vi kan give det videre til hotellet.
Vi håber at rigtig mange af vores medlemmer tilmelder sig, så vi kan få en rigtig hyggelig weekend sammen med masser af fælles oplevelser og socialt samvær.
Med mange TR-hilsner
Lone & Carsten Jørgensen
Karin & Peter Jørgensen