Mortens Juleand med brun sovs og gløgg.
Mortens Juleand med brun sovs og Gløgg.
Tid: lørdag den 9. november 2024, kl. 13.00.
Sted: Garnisonen 36, 4100 Ringsted
Som traditionen tro, så har vi igen i år valgt at sammenlægge Mortens And og Julens And, ved at afholde Mortens Juleand med brun sovs og gløgg.
Som flere andre år har vi også i år valgt at afholde Mortens Juleand i festlokalerne på den gamle kaserne i Ringsted, nærmere betegnet Garnisonen 36, 4100 Ringsted. Jule- eller Mortensanden leveres fra den lokale leverandør, hvor der er rigelig med brun sovs, surt og sødt, brune som hvide kartofler, rødkål mm. Desserten er traditionen tro igen en skøn risalamande med tilhørende varm kirsebærsovs.
Efter maden, og godt mætte vil der blive afholdt bankospil, hvor der vil være præmier til de heldige. Efter bankospillet vil der blive serveret varm gløgg og æbleskiver, samt en kop varm kaffe/the og en småkage.
Prisen for at deltage, er kun kr. 250,- pr. person, og beløbet dækker maden, gløgg og æbleskiver, leje af lokale inkl. service mm. Klubben vil være vært for et glas vand/øl/vin.
Tilmelding senest den 30. oktober 2024 undertegnede på pj@jorgensen-sonner.dk
Betaling skal indbetales til Danske Bank reg. nr.: 4001 konto nr. 2970004273.
Mange TR hilsner
Karin og Peter Jørgensen